Banner

Velkommen til KIF Boxen - sundheds-og motionscenter i Kirkeby

               udenfor             vaegte

Den 13. september 2014 slog Kirkeby Idrætsforening dørene op til vores nye sundheds -og motionscenter som ligger midt i Kirkeby - I den gamle bank lige overfor købmanden. Det er også deraf vores navn er kommet, da den gamle bankboks fortsat er at finde i huset - den er nu omdannet til omklædning. 

Vi er utroligt stolte over vores nye center og har brugt megen tid og kræfter på at få det hele sat i stand og gjort klar.

Ideen om et motionscenter i Kirkeby Idrætsforening har været på tegnebordet længe, og nu er det endelig blevet til en realitet - til glæde og gavn for alle Kirkebys borgere og vores mange medlemmer af Kirkeby Idrætsforening. 

KIF Boxen er et "træn selv" center med mulighed for at få lagt et skræddersyet program af vores træningsvejleder Michael, som har over 30 års erfaring med træning i træningscentre.

Maskinerne er af den bedste kvalitet - Cybex & TechnoGym og der er maskiner for enhver smag og til alle niveauer. 

Du kan finde information om vores maskiner og der er i centret hængt vejledende manualer på alle maskinerne.

KIF Boxen har åben fra kl. 06.00 til kl. 22.00 alle ugens dage - adgang sker via nøglebrik. 

Der er mulighed for omklædning og bad i centret og der er opstillet skabe med lås til dine ting mens du træner. 

Tilmelding sker via mail - send tilmeldingsblanketten, som du finder under "priser & tilmelding", pr. mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og bliv meldt ind allerede i dag. Vi kontakter dig omkring det videre indmeldelsesforløb når vi modtager din tilmeldingsblanket.

Vi glæder os til at se jer !                                           

 

Træningsvejleder i KIF Boxen

Har du brug for at få lagt et træningsprogram eller har spørgsmål til brugen af maskinerne
så kan vores træningsvejleder Michael hjælpe dig - det er selvfølgelig gratis. 
Michael kan træffes på telefon 23 98 61 29

Michael2 

 

 

KIF logoKIF logo